Glædelig Advent!

December kan være en hektisk og kaotisk måned, men vi vil gøre alt hvad vi kan, for at sikre, at du kan slappe af og nyde julestemningen. Derfor har vi været lidt kreative og sammensat denne adventskalender, til alle vores Grimlings - gammel som ny. Igennem december kan du altså se frem til at modtage 4 forskellige adventsgaver fra os!

Husk at tjekke denne side hver søndag, da det er på denne dag at ugens adventsgave bliver afsløret og gjort tilgængelig. Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du også modtage en mail hver søndag, med information om adventsgaven og hvor du kan finde den. Så du skal ikke være bange for at du går glip af noget.

4. Advent - Gaven afsløres d. 19 december

3. Advent - Gaven afsløres d. 12 december

2. Advent - Gaven afsløres d. 5 december

1. Advent - Vinterens Opskriftsbog

Med Vinterens Opskriftsbog kan du med garanti undgå, at sæsonen føles grå og kedelig - faktisk vil vi påstå, at du nok ender med at elske vinteren! Vi har nemlig samlet en masse information om de mest velkendte frugter og grøntsager, som kan findes i sæsonen, og skabt lækre, spændende opskrifter til dem alle. Som en ekstra bonus, indeholder opskriftsbogen også vores bedste tips og tricks til, hvordan du får mest muligt ud af råvarerne og får dem til at holde længere.

Vinterens Opskriftsbog inkluderer også en julemenu, skabt af Søren Westh fra det kulinariske laboratorie .506 og inspireret af dekorationer fra Karens Bord. Prøv selv et mere bæredygtigt, grønt og vidunderligt velsmagende julemåltid i år!

Download Vinterens Opskriftsbog her.

The cover of the Winter edition of the Eat Grim seasonal cooking books

Lad os fejre en grøn jul