Vegansk cremet kartoffel-porre suppe

Toppet med ovnbagte kikærter og svampe

SUPPE / 2 SERVERINGER / 55 MIN / NEM

INGREDIENSER

  • 1 knoldselleri

  • 5 mellem kartofler

  • 2 løg

  • 4 fed hvidløg

  • 1 spsk / bouillon terning 

  • 2 laurbærblade

  • 650 ml vand

  • 1 bundt basilikum

  • 250 ml soja fløde (soja-creme)

  • Saft fra 1/2 citron

  • Olivenolie til madlavning

  • Salt efter smag (1-2 tsk)

Toppings

  • Frisk basilikum

  • 1 dåse kikærter

  • 1 spsk stødt spidskommen

  • 1 spsk stødt paprika

  • 1 tsk chili (kan udelades, hvis du ikke kan lide stærk mad)

  • 2 spsk olivenolie

  • 1 tsk salt

  • 1 håndfuld svampe efter præference (jeg brugte kantareller)

  • 1 spsk tørret basilikum

  • Salt og peber efter smag

potato soup in a white bowl

Sådan gør du 

  1. Start med at tænde ovnen til 200 grader C. Skræl kartofler og knoldselleri, og fjern skrællen fra løg og hvidløg. 

  2. I en skål blandes kikærter med olie, spidskommen, paprika, chili og salt efter smag. Tilføj dem til en bageplade med bagepapir, og sæt dem i ovnen i 45 min. 

  3. Mens kikærterne er i ovnen, skæres løg, hvidløg, selleri og kartofler i mellemstore bider. Tilføj grøntsagerne til en stor gryde eller pande, og steg dem ved mellem varme i omkring 15 min, husk at røre rundt ofte. 

  4. Når de 15 minutter er gået, fyldes gryden med vand, bouillon eller laurbærblade. Lad det simrekoge i 25-30 min. Mens suppen simrer, forberedes svampe til topping. Skær dem efter præference, og steg dem i lidt olivenolie, tørret basilikum, salt og peber. Jeg stegte mine i 10 minutter, og satte dem til side til at køle af, mens suppen koger færdig.

  5. Når de 25-30 min er gået, burde dine kogte grøntsager være møre, hvis  ikke, koges de lidt længere. Dine ovnbagte kikærter burde også være færdige, så tag dem ud af ovnen, til at køle af.

  6. Fjern laurbærblade fra gryden, og tilføj et bundt persille. Brug en stavblender til at blende suppen, indtil du får en cremet konsistens. Derefter tilføjes soja fløden og citronsaft, og det hele blandes rundt. Suppen burde være fyldig og blød.

  7. Efter et par minutter burde suppen være klar. Hæld suppen i en skål, og top med olivenolie, frisk basilikum, de ovnbagte kikærter og stegte svampe. 

Velbekomme!

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim. 

Opskrift af Cæcilie Oline Gade