Spanakopita - En græsk klassiker med et twist af bladbeder

Bladbeder kan godt være svære at arbejde med, da det ikke er noget vi ser meget af i supermarkederne. Derfor burde du prøve at bruge bladbeder i denne simple ret, der normalt er lavet med spinat. Finten lægger i at placere dejen sådan, at alt fyldet og smagen holdes inde, og aromaen ikke slipper væk!

HOVEDRET / 4 SERVERINGER / 60 MIN / NEM

A pan filled with Spanakopita, next to a plate with a single slice

Ingredienser 

  • 2 spsk olivenolie

  • 2 forårsløg i skiver

  • 2 skalloteløg, finthakket 

  • 2 fed hvidløg, finthakket 

  • 500 g bladbeder (blade og stilke adskilt). 

  • 200 g feta 

  • Skal fra 1 citron 

  • 2 store håndfulde urter (Jeg havde persille, koriander og dild, men brug hvad du har)

  • 2 æg 

  • Salt og peber

  • 6 plader filo dej

Sådan gør du

  1. Forvarm en ovn til 200 grader C.

  2. I en gryde sauteres hvidløg, forårsløg og skalotteløg i olivenolie. Løgene skal stadig være bløde og søde, ikke sprøde. Derefter tilføjes de hakkede bladbede stilke, og det hele sauteres i et minut eller to. Efterfølgende tilføjes de hakkede bladbede blade. Steg dem indtil de bliver bløde.

  3. Lad bladbede blandingen køle af, og tilføj de hakkede urter. Hæld blandingen i en si eller et dørslag, og pres derefter alt vandet ud af blandingen. Sæt det tilbage i en skål eller gryden, og tilføj smuldret feta, salt, peber og citronskal efter smag.

  4. Pisk æggene, så de bliver luftige, og tilføj dem også til blandingen.

  5. Pensl filo dejen med lidt olivenolie, og anret dem i et ovnfast fad. Gentag dette, indtil du har brugt 4 plader dej i det hele. Prøv at anrette dem, så det meste af fadet er dækket til, og lidt af dejen dækker siderne af fadet, så du nemt kan folde det ind over grøntsagerne senere.

  6. Tilføj bladbede blandingen til det ovnfaste fad, og fold filo dejen over blandingen - forsøg at lukke dejen så meget som muligt omkring fyldet. Til sidst bruges de to overskydende filo deje (også penslet med olivenolie), til at "lægge låg" på fadet.

  7. Tilføj fadet til en forvarmet ovn (200 grader C), og bag i omkring 35-40 minutter.

  8. Lav en fin let salat som tilbehør, og velbekomme!

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.

Opskrift af Helene Forchhammer (EatRealBeReal)