Ratatouille Lasagne

En italiensk klassiker, toppet med persille pesto.

INGREDIENSER

Lasagne

  • 4 gulerødder

  • 1 løg 

  • 2 squash 

  • 1 fennikel

  • 1 chili 

  • 2 fed hvidløg

  • 100 g tomat pure

  • 1 dl. olivenolie

  • 800 g flåede tomater

  • 10 kviste timian

  • 1 bundt persille

  • 1 citron

  • 50 g parmesan ost 

  • 250 g spinat 

  • 250 g mozzarella 

  • 17 stk. lasagne plader

Bechamel sauce

  • 100 g smør

  • 100 g mel

  • 10 dl mælk

  • 0.5 tsk muskatnød

 

SÅDAN GØR DU

Lasagne

  1. Forvarm ovnen til 180°. Hak grøntsagerne i fine tern. 

  2. Varm en stegepande på medium varme, og tilføj 1 spsk olivenolie per person. Steg gulerødderne 2 minutter, inden resten af grøntsagerne tilføjes. 

  3. Lav lidt plads i midten af panden, til at stege tomat pure i ekstra olivenolie, giv det 1 minut. 

  4. Tilføj de flåede tomater, lidt vand og blade timian. Lad det hele simre i 5 minutter, og tilføj salt og peber efter smag. Hvis saucen er for flydende, reduceres den over varmen. Saucen skal have konsistens som en bolognese. 

  5. Hak persillen, og placer i en skål. Bland med fintrevet citronskræl, parmesan, salt og peber. Konsistensen skal minde om pesto. 

  6. Hæld et tyndt lag tomatsauce i bunden af et ovnfast fad, og tilføj ingredienserne i følgende rækkefølge; lasagneplader, tomat sauce, spinat, bechamel. Gentag så mange gange som muligt, og slut af med lasagneplader, tomat sauce, mozzarella og persille pesto.

  7. Bag lasagnen i ca. 40 minutter. Prik den med en kniv, for at tjekke at det hele er tilberedt. Jo længere du lader lasagnen køle af, jo mere solid vil den blive.

  8. Top stykker af lasagnen med frisk basilikum og olivenolie.

Bechamel

  1. Find en kasserolle eller gryde, og smelt smør over mellem varme. Tilføj melet, og pisk sammen til du får en lysebrun masse.

  2. Tilføj mælk mens du pisker, indtil du opnår en cremet sauce. 

  3. Krydr saucen med salt, peber og muskatnød. 

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.

Opskrift af Barnemad

Barnemad er en digital kogebog med simple, hverdagsretter. På deres smarte hjemmeside, kan du følge opskrifter trinvis, med video instrukser samt overblik over CO2 forbruget for hver ret.

Du kan også følge Barnemad på Youtube og Instagram for flere lækre opskrifter.