Pappardelle med gulerødder og pastinakker

Der findes altid en god grund til at lave en omgang suppe eller pasta, ikke? Så hvorfor ikke slå dem sammen? Det er tid til at forkæle dine grøntsager med et dejligt varmt bad, og så en svømmetur med lidt silkeblød pappardelle. 

SUPPER / 30 MINUTTER / NEM

A bowl full of pappardelle with carrots and parsnips

Ingredienser 

  • 2 spsk smør

  • 1 spsk olivenolie

  • 1 finthakket skalotteløg

  • 2 finthakkede fed hvidløg 

  • 2 kviste rosmarin

  • 3 laurbærblade 

  • 5 små gulerødder, skåret i passende bidder

  • 1 stor pastinak, i mundrette stykker

  • 2/1 dl hvidvin (hvidvinseddike kan også bruges) 

  • 1 liter grøntsagsbouillon, af god kvalitet

  • 150 g pappardelle pasta

  • Basilikum og pecorino til servering

Sådan gør du

  1. Steg løg og hvidløg sammen med rosmarin og laurbærblade, i en dyb pande eller gryde med smør og olie, over lav varme. 

  2. Tilføj gulerødder og pastinakker til panden, og steg dem i 7 minutter. Derefter tilsættes hvidvin og grøntsagsbouillon, og det hele simrer i 10 minutter. 

  3. Tilføj pappardelle til suppen, og lad det koge til al dente. Krydr med slat og peber. 

  4. Serveres med friskrevet ost, basilikum og olivenolie.

Det er op til dig, hvordan du vil lave pasta til suppen. Du kan koge det for sig selv i saltet vand, og så tilføje det til suppen. I så fald, vil suppen være mere vandet, og dine grøntsager vil være mindre møre. Hvis du i stedet koger pastaen med i suppen, får den en lidt fyldigere konsistens, og bliver dejlig blød. Det er helt op til dig.


Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim. 


Opskrift af Helene Forchhammer (EatRealBeReal)