Crumble med nektariner og blåbær

Denne crumble med nektariner og blåbær er i sit es om sommeren, da den både bringer sødme og friskhed på bordet, lige det man har brug for i varmen. En hyldest til de fantastiske frugter, der er i sæson. Hvis det skal være endnu mere luksus, kan du nyde crumblen med din favorit is eller sorbet!

DESSERT / 3 SERVERINGER / 60 MIN / NEM

A bowl with nectarine & blueberry crumble with vanilla ice-cream

Ingredienser:

Fyld:

  • 5-6 mellemstore nektariner

  • 100-125g blåbær

  • Saft fra ½ citron

  • 1/4 kop sukker (60 ml)

  • 1 tsk. vanilje ekstrakt

  • 1 spsk. hvedemel

Crumble: 

  • 1/4 kop havre (60 ml)

  • 1/2 kop hvedemel (120 ml)

  • 1/3 kop brun farin (70 ml)

  • 1 spsk vaniljesukker

  • 1/2 tsk. salt

  • 1/2 tsk. kanel (valgfrit)

  • 60g smør, kølet og skåret i tern

  • En håndfuld hakkede mandler (valgfrit)

Sådan gør du:

  1. Tænd for ovnen ved 180°C.

  2. Bland alle ingredienserne til fyldet i en skål.

  3. I en anden skål blandes alle ingredienserne til crumblen, og til sidst smør ternene.

  4. Det er nemmest at bruge hænderne til at ælte ingredienserne sammen med smørret. 

  5. Bagefter hældes fyldet i et ovnfast fad, og overhældes så med crumble blandingen, så det er jævnt fordelt.

  6. Bag i 40-45 minutter, indtil det er gyldenbrunt.

  7. Serveres med lidt vaniljeis.

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.

Opskrift af MARCELA SAMBOL