Sådan samler du ramsløg til din forårsmenu

Noget der virkelig vinder opmærksomhed disse dage, er de søde små, og lækre, ramsløg, der komplimenterer enhver ret med deres friske smag af hvidløg og sødme.

Til vores "Vildt Grimme Påskebord" gik vi på tur med Emilie Qvist Kjærgaard for at samle disse forårsbudbringere ved et nærliggende ramsløgsområde.

Du kan selv finde ramsløg i løvfældende skove og store parker, og du kan oftest navigere efter dem ved hjælp af deres intense løgagtige duft. Men, vær opmærksom på, om det er et sted hvor folk går med deres hunde - du vil ikke blive glad for den lugt ;) 

“Saml så meget, som du kan bære i en hat” 

Ifølge en gammel dansk lov fra 1241, er det tilladt at samle så meget som du ønsker i skoven, så længe du kan bære det i din hat. Det er et ret løst krav, hvis du en dag ved et "uheld" kommer til at tage en kæmpe hat på. Men idéen er, at man kun tager hvad man har brug for i sin ret, og efterlader resten til andre. 

Det fantastiske ved ramsløg er at de er virkelig gode i denne sæson, når de er helt små og friske, men at de også sagtens kan spises, når de bliver større, og begynder at få blomsterskud. 

Så tag en hat på, saml hvad du har brug for, og bring det med dig hjem, så du kan lave noget lækkert i køkkenet.